onsdag den 16. juni 2010

Albert 11 uger - en rigtig bassemand:-)



Billedet her viser mig i sofaen, oppe at sidde, det jeg ynder mest:-) I det hele taget vil jeg rigtig gerne stå og sidde, allerhelst. Kravlegården er også et yndet sted, under mumiuroen, eller siddende op af ammepuden, så jeg kan røre ved mine legesager - det gør jeg nemlig nu, rør ved og bider i, leger med, ja ja, så stor er jeg da blevet!:-)

Mor siger, at jeg er en glad og nem dreng. I øjeblikket laver jeg lidt om på min rytme, jeg vil have mere at spise, og jeg sover mindre, kortere lure. Til gengæld kan jeg sove fra om aftenen og til næste morgen, og det er jo ikke så dårligt vel:-)

Og lige om lidt skal jeg på ferie, min første af slagsen, ud og køre i Europa med mor, far og søster - vi skal til München og Berlin og bo på dejligt hotel, og til Østrig i feriehus lige ud til bjergene. Og så skal mor altså se at få kreeret invitationer til min barnedåb - men ok, jeg giver hende lige lidt line, nu har hun jo lige fået inviteret omkring 50 voksne og børn til Noras 3-års-fødselsdags-haveselskab - hun er dælme så heldig, hende min skønne søster:-)

tirsdag den 8. juni 2010

Så er jeg knap 3 måneder


Eller 11 uger om man vil. Jeg fik min første vaccine i går, blev meget, meget ked af de der stik i låret - det ene skulle jo også svie sagde sygeplejersken. Avs, hvor var jeg ked. Men så legede mor og jeg lidt i venteværelset, og da jeg begyndte at plevse, ja så kender min mor mig godt nok til at vide, at så er det sovetid. Så jeg blev puttet og vi gik på strøgtur i Brøndbydowntown, mor skulle lige tømme apoteket - hun har ondt i halsen igen igen. Vi var også forbi slagteren og Røde Kors og alt muligt spændende, men jeg sov fra det.

Heldigvis gik det fint det næste døgns tid, jeg blev lidt varm til tider, og indimellem lidt pjevsi, men det var vist også bare træthed og varme. Jow jow. Ellers var det dagen, hvor det silede så meget ned, at jeg - tada - kom i min dertilindrettede tremmeseng på mit værelse ( ! ) og sov der. Med åbent vindue naturligvis. Det gik fint.

Ellers går det jo prima prima med sådan en drønnert som mig. Jeg stikker mine små hænder i munden, vil hele tiden gerne op at stå eller prøver at sætte mig op, kigger meget intenst på mine hænder og alt omkring mig. Har lige været igennem et tigerspring, hvor jeg var helt en anden i et par dage, sov skidt, var pjevset og græd mere, men så gik det forbi, og nu er jeg næsten et helt andet barn - meget mere bevidst om alting synes min mor. Som noget lidt nyt, er jeg bindegal med min kravlegård, og har efter springet forelsket mig fuldstændig i min mumi-musik-uro. Kan ligge lang tid i kravlegården og lang tid inden i min tremmeseng og bare kigge, kigge, kigge, på alt det spændende mor har stillet op.

Vores ferie rundt i Europa fra 20. juni til 6. juli skal være en prøveklud for, at søster og jeg, mor og far kan sove sammen. Når vi kommer hjem igen, skal jeg måske til at sove inde hos søster, og så kan mor og far kramme hinanden i den store seng igen. Det der med at sove opdelt, det er mor og far ikke vilde med, men det er bare det, der fungerer bedst. Så far og jeg snorker omkap i stuen:-)

Mor og jeg er startet i mødregruppe, det er rigtig hyggeligt. Efter ferien før min barnedåb starter vi til babysvømning. Ellers kan jeg nævne siden sidst, at jeg har været med til hygge i Noras mødregruppe, og tænk, de havde købt tøj til lille mig. Mor og jeg har også været inde og hygge med Maria og lille Johan i Twin Peaks klub, det var også hyggeligt der på Frederiksberg.

Ellers ser vi frem til ferie og Noras fødselsdag - vi holder den i Berlin i zoo og så med stor havefest den 11. juli. Blir´ spaB.

Mor glæder sig sådan til den der Bumbositter kommer, så kan jeg sidde sammen med de andre alle mulige steder, og mor kan have mig med overalt, den er nemlig så fiks at placere:-)

Sommerkram fra Albert 11 uger, en stor, stor, tung dreng på over 6 kilo:-)

Hvafor´en fisk....



Min mor har sommershoppet til mig - en limegrøn Bumbositter, hvor jeg eftersigende må sidde i nu, her hvor jeg er 3 måneder. Så kan vi tage den med os rundt i Europa på ferie. Der findes sørme også et lille bord til. Og så fik hun lige købt en deluxe solskærm til min barnevogn, skønt.

Vi går sommeren i møde, og vi glæder os alle til ferie:-)